Hyg med Ib Antoni - Puslespilsbutikken i ❤️ af Helsingør

Hyg med Ib Antoni

Kender du Ib Antoni? Måske siger du nej, men når du ser hans puslespil, så tror jeg, at du siger ja.

Ib Antoni er en verdenskendt illustrator, som startede sin karriere i et reklamebureau på Madison Avenue i New York, og derfra tog hans popularitet af sted med rakatfart. Hans streg og kærlighed til Danmark er verdenskendt, og hans ikoniske figurer har bragt smilene frem på manges læber i årtier. For mange er hans illustrationer noget af det mest pæredanske, vi kan forestille os. Ib Antoni (1929 - 1973) var en af sin tids mest populære illustratorer og arbejdede mange forskellige steder verden over. Idag sælges hans skønne motiver i hele Danmark og også i eksklusive butikker i Taiwan, Australien, Tyskland, England, Singapore, USA og Japan.

Ib Antonis puslespil med 1000 brikker er en fornøjelse at lægge, for der er mange mindre motiver at gå i gang med alt efter dit humør og din tålmodighed, og de færdige puslespil er en fryd for øjet. Det færdige mål er 50 x 70 cm, som er en klassisk plakatstørrelse, så de kan sagtens indrammes og pynte på væggen. God fornøjelse med puslespillene.

Previous post
Next post
Back to Puslespilsbutikkens Blog

Leave a comment

Please note, comments must be approved before they are published